OM OS

Logo_u skrift

 

HVEM ER VI I HOUSE OF COTON DE LUXE

Vi er en hundeglad familie, med mange års erfaring i at have hund. Vi har haft mange forskellige racer gennem vores liv:
Flatcoated retriever, Gravhund, Labrador, Beagle og Coton de Tulear.

Coton de Tulear vandt vores hjerter for snart 8 år siden. I dag består familien af to skønne Coton de Tulear og en dejlig Beagle.

Familien består af Sia på 19 og Julie på 16 som er hjemmeboende. Louise på 22 og Søren på 20 år som begge er flyttet hjemmefra. Samt Kira og Bjarne. Vi er en sammenbragt familie, som i sommeren 2016 ‘slår pjalterne sammen’.  Her laver vi familiesammenføring i Assens på Vestfyn.

Vi bruger en del tid på at arbejde med hundene. Både med pelspleje, men bestemt også med at træne med dem. Vi er nemlig af den overbevisning, at en hund aldrig bliver for gammel til at lære. Den skal udfordres hele livet igennem.
Vi har tidligere trænet ringtræning (til udstilling), hvalpetræning, socialiseringstræning, DKK’s Kørekort til hund. I 2016 træner vi bl.a. kontakttræning hos Nicklas Vega, Lupo Hundecenter i Erritsø. Det forventer vi os meget af.

 

Om os - House of Coton de Luxe
Vores kennel er lille, og vi har ingen intentioner om at det skal blive stordrift. Det er kun på hobbyplan, og vi skal kun have hvalpe når der er tid og overskud til det. Det kræver en masse tid og energi at have et kuld hvalpe, og vi ønsker ikke at slække på hverken kvalitet eller egen engagement.

Vi lægger stor vægt på at vores hunde er med os over alt hvor det er muligt. Vi lader dem aldrig være alene hjemme i 8-10 timer om dagen. De er højest alene i 4 timer 3 gange om ugen. Det mener vi er et godt hundeliv, specielt når man er en Coton de Tulear, da det jo er en meget social race.

 

theme by teslathemes